IT-sikkerhed i øjenhøjde

23. oktober 2019

IT-sikkerhed i øjenhøjde

Har du og din forsyning brug for gode råd og tips til, hvordan I nemt kan forbedre jeres IT-sikkerhed?

IT-sikkerhedskurset er formidlet i øjenhøjde og har fokus på god skik og brug. Sund fornuft og kritisk sans er et godt udgangspunkt til at øge IT-sikkerheden.

Med udgangspunkt i anbefalinger fra IT-sikkerhedsbranchen og øvrige rådgivere på området, vil DFF|EDB gennemgå basale sikkerheds retningslinjer for både informations-, persondata- samt IT-sikkerhed.

Formålet med kurset er blandt andet opmærksomhedstræning. Du vil få en række tips til, hvordan du med små ændringer i de daglige rutiner, kan forbedre din forsynings it-sikkerhed. Det er de små ting i hverdagen der kan være med til at øge datasikkerheden.

 

Kursusprogram:  
                       
Fysisk sikkerhed og adgangskontrol (kontor, bygninger og grund)

IT-sikkerhed (falske mails, sms-beskeder, virus, gæster, brug af udstyr mv.)

Håndtering af informationer, hjemmearbejdsplads, personoplysninger, flytteopgørelser mv.

Organisatoriske aspekter i forhold til it-sikkerhed: Bestyrelse, ledelse mv.

Brug af sociale netværkstjenester

 

Vores mål med dagen er at inspirere til god skik og brug, men ikke komme med en komplet facitliste for hvad der er godt og dårligt. Vi ønsker blot, at du med kurset er klædt bedre på, når det gælder it-sikkerhed.

Det første kursus afholdes onsdag den 4. december 2019 fra 09.00 – 12.00 incl. forplejning.
Du kan tilmelde dig kurset i serviceprogrammet.

Vil du høre mere om IT-sikkerhedskurset, så kontakt  Henrik Lund Pors  på mail eller tel. 76321250 for yderligere information.